sørgelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en sørgelig historie, så kan de findes her.

"Grantræet" af H.C. Andersen

Eventyret Grantræet udkom første gang den 21. december 1844, og det er netop stadig op til jul at vi genlæser H.C. Andersens klassiker. Det handler om et grantræ der har så frygtelig travlt med at vokse op at det knap bemærker hvad nu'et har at byde på, og da det først fortryder sin evige stræben, er det for sent.

I modsætning til mange andre julefortællinger og de fleste andre af Andersens hidtidige eventyr, er grundstemningen her melankolsk, og det er måske netop derfor at Grantræet sammen med Den lille pige med svovlstikkerne stadig bliver fundet frem 176 år senere som supplement til de sukkersøde glansbilleder højtiden nemt flyder over med.

Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantræ var saa ilter med at voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det brød sig ikke om Bønderbørnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær eller Hindbær; tidt...

"Den lille havfrue" af H.C. Andersen

I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det kunsteventyret bag Den lille havfrue fra 1989 vi skal læse.

H.C. Andersens forlæg blev første gang trykt i Eventyr, fortalt for Børn, Tredie Hefte som udkom i 1837.

I forordet til hæftet skrev han om eventyret af "ethvert af hine egner sig maaskee mere for Barnet, end dette, hvis dybere Betydning kun den Ældre forstaaer, men jeg tør dog troe, at Barnet vil have Glæde deraf."

Det var et af H.C. Andersens tidlige eventyr men det første som han mente den samtidige guldalderdigter B.S. Ingemann ville kunne lide idet han skrev at det var "det eneste af mine Arbeider, som har rørt mig selv, idet jeg skrev det".

Især slutningen anså Disney ikke for at være børnevenlig, men også Disneys adaptation rørte mange tegnefilmselskere, og den markerede overgangen til den periode af både populære og anmelderroste tegnefilm der er blevet kendt som Disneys renæssance. I denne periode blev næsten alle Disneytegnefilm skåret over samme Broadwaylæst, men Broadway skal man lede en del efter i originalen. God fornøjelse.

Ordliste

Geburtsdag: fødselsdag (ODS)

Aftenstjernen: planeten Venus (ODS)

laae med Blus: at fiske ved at bruge lys­ til at tiltrække fisk (ODS)

Polyp: primitivt, hvirvelløst havdyr, fx vandmand eller koraldyr (DDO)

Beenrade: skeletter (Holbergordbog)

baltrede: boltrede, væltede (ODS)

forliebt: forelsket (DDO)

Musselin: vævet stof af fx fint bomuld (DDO)

Purpur: fornemt mørkerødt stof (DDO)

halvbrustne: halvdøde (ODS)

Vederkvægelse: forfriske; give nye kræfter (DDO)

Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.

Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste...

"Snemanden" af H.C. Andersen

I dette afsnit påbegynder vi en sæson i julens tegn, og det gør vi ved at læse H.C. Andersens eventyr Snemanden. som han skrev omkring nytåret 1861.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Sneemanden

"Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det!" sagde Sneemanden. "Vinden kan rigtignok bide Liv i Een! Og hvor den Gloende der, hun gloer!" det var Solen, han meente; den var lige ved at gaae ned. "Hun skal ikke faae mig til at blinke, jeg kan nok holde paa Brokkerne!" 
Det var to store, trekantede Tagsteens Brokker, han havde til Øine; Munden var...

"Landstrygerens Juleaften" af Jeppe Aakjær

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Jeppe Aakjær: Landstrygerens Juleaften. Jeppe Aakjær blev født i 1866 og i de fleste af sine værker var han optaget af at gøre opmærksom på hvor ringe kår store dele af danskerne levede under. I dag er det sange som "Jens Vejmand" og "Jeg er havren" han huskes for af de fleste, mens det i hans samtid også var romaner som "Vredens Børn" fra 1904 som gjorde indtryk, og som var med til at fremskynde rettigheder til samfundets svageste.

Mange af Aakjærs historier indeholder replikker skrevet på den lokale dialekt, og det håber jeg I tilgiver mig.

 

Ordliste

sni: skrå (ODS)

Værmland: Historisk provins i det centrale Sverige

valne: blive følelsesløs, slap (ODS)

Fikken: lommen (ODS)

fule: væmmelige (ODS)

Ledemod: ledføjning (ODS)

Bessing-træet: skillerum mellem båse (ODS)

„Tyt a ett nok, te æ Kok gaalt i wor Forstow! Kom endelig til Sæde; det er saamænd et træls Føre!“: "Syntes jeg ikke nok, at hanen galede i vor forstue! Kom endelig indenfor; det er såmænd et træls føre!"

Aftægtsmanden: personen som har lov til at blive boende i sin tidligere ejendom, oftest den nye ejers forælder (DDO)

„Ih nej, hvad sir a! Saa kom du iløwle. A var retten ræd, du skuld vær bleven henn. Der er søn Plasir ved dæ for vianne, der altid maa sejj saa jenle! Aa, sæt dæ endelig te æ Burd!“: "Ih, nej, hvad ser jeg! Så kom du alligevel. Jeg var rigtig bange for at du skulle være blevet væk. Det er synd at sætte dig som os andre, [du] der altid må sidde så alene. Åh, sæt dig endelig ved bordet."

Bilægger: Ovntype som fyres og renses fra et tilstædende rum (DDO)

„Saa i Jesu Navn, Villads, vil du saa løs te æ Burd!“: "Så i Jesu navn, Villads, vil du så bede bordbøn!"

skjared: strålede (ODS)

Strik: spøgefugl (ODS)

en Tut Sølvpenge: en pose sølvpenge (ODS)

Skøjer: landstryger (ODS)

Perpendiklen i Klokkassen: pendulet i uret (ODS)

Gjevt: portion (Jysk Ordbog)

effen og ueffen: leg hvor man skal gætte om antallet af skjulte genstande er lige eller ulige (DDO)

Skilderi: Maleri (DDO)

omvankende: omvandrende (ODS)

„Han er en Knop, naar det knier!“: "Han er en dygtig person, når det kniber!"

„A tykkes, du sidder saa stille, Jakob.": "Jeg synes du sidder så stille, Jakob."

Sysling: sølvmønt (ODS)

villest: flotteste (ODS)

fillet: laset (ODS)

 

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Landstrygerens Juleaften

Svenske-Jakob hed en Mand uden Tag eller Hjem. Han var kommet herned fra det værmlandske, lokket af Æventyret og den billige danske Brændevin. Om Sommeren læssed han Jord paa Tipvognene sammen med andre Vesterhavs-„Børster“ og stegte sit Flæsk paa Skovlen ved en Haandfuld Marehalm under aaben Himmel, mens han selv holdt ved Skaftet; om Vinteren...

"Julegaver" af Herman Bang

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Herman Bang: "Julegaver". Herman Bang blev født i 1857 og dagens fortælling udkom i novellesamlingen Ravnene fra 1902. Bang huskes især for sine skildringer af 'stille eksistenser'. I sin samtid var han ofte skandaleombrust fordi hans tidlige skildringer af seksualitet blev opfattet som degenererede og ovenikøbet dømt ulovlige i samtiden. Heldigvis stoppede det ikke hans forfatterkarriere og i dag er værker som Håbløse Slægter, Ved Vejen og Tine uundgåelige hegnspæle i den danske litteraturhistorie.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Ordliste

parterret: tilskuerpladser bagest på gulvet (DDO)

varligt: forsigtigs (DDO)

ked af det: træt af det (ODS)

loggiaen: rum i en bygning , der på ydersiden er åbent og ofte forsynet med balustrade, søjler, buer o.lign., men som ikke rager ud over murfladen. (ODS)

Julegaver

I
Sigvald Hansen var ved at lukke. Han satte langsomt Skodderne for de to Butiksvinduer, og da det var gjort, blev han et Øjeblik staaende i sin Dør: der kunde dog muligen komme en forsinket Kunde. Men der viste sig ingen. En fin Regn blev ved at falde over den øde Vej, hvor de to Olielygter brændte tvært og Træerne voksede frem som store og træge...