feelgood

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis du er i humør til netop en historie der får dig til at føle dig godt tilpas, så kan de findes her.

"Tommelise" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi "Tommelise" af H.C. Andersen fra 1835. Det er et af Andersens originale eventyr uden noget forlæg.

Tommelise

   Der var engang en Kone, som saa gjerne vilde have sig et lille bitte Barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulde faae et fra; saa gik hun hen til en gammel Hex og sagde til hende: "Jeg vilde saa inderlig gjerne have et lille Barn, vil Du ikke sige mig, hvor jeg dog skal faae et fra?"

   "Jo, det skal vi nok komme ud af!" sagde Hexen. "Der har...

"Den grimme ælling" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi "Den grimme Ælling" af H.C. Andersen fra 1843. Eventyret kaldes ofte selvbiografisk, og Andersen indrømmede også dette direkte i et brev til Georg Brandes i 1869: "i 'Den grimme Ælling', er en Afspeiling af mit eget Liv". Det selvbiografiske handler her mest af alt om tonen og motivet: Geniet der er bestemt til at lykkes på trods af sin omverden.

Straks efter eventyret blev oversat til tysk og engelsk blev det så populært at det åbnede mange døre til de europæiske hoffer og parnasser over hele Europa for Andersen. I andre europæiske lande var man noget hurtigere til at fatte interesse for både Andersens egen livshistorie og for hans fornyelse af eventyrgenren, end vi var herhjemme.

Ligesom Shakespeare før ham, har der lige siden hans kanonisering været spekulationer om at H.C. Andersen skulle være af adelig eller kongelig byrd, og der gik rygter om at Christian VIII skulle være hans far. Det har ikke hold i virkeligheden, men det er interessant hvor svært det er for mange at acceptere når storhed stammer fra ringe kår, og det gik da også Andersen på hele hans liv, samtidig med at han også brugte det i sin selvfremstilling. Dette komplicerede forhold til arv og miljø er det værd at have i baghovedet, når man læser eventyret.

Den grimme Ælling

   Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude...

"Nattergalen" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi "Nattergalen" af H.C. Andersen fra 1843.

Det er endnu et Andersen-eventyr som nemt lader sig udlægge som en poetik, altså et skrift om digtningens formål og væsen. Det vender vi tilbage til efter fortællingen.

"Nattergalen" postulerer at den udspiller sig i Kina, et faktisk sted, men Kina, kineserne og det kinesiske er nok snarere symboler for noget ganske andet. Det er blot „det ydre, det tilsyneladende” som Andersen selv har formuleret det. Kina er det land man som barn kunne grave sig ned til da det jo var på den anden side af Jorden – det forekommer fjernt og forunderligt fremmed.

Det er her værd at bemærke at på Andersens tid var en af betydningerne af adjektivet kinesisk én „som (haardnakket) opretholder forældede, besværlige ell. omstændelige traditioner”. Og det må man sige også kendetegner hoffet i Nattergalen. De er nøje ordnet i hierarkier i en sådan grad „at naar nogen, der var ringere end [kavaleren] vovede at tale til ham [...] saa svarede han ikke andet end „P!”” Han udstråler den kinesiske selvtilstrækkelighed der er så vidtfavnende at selv sproget går i opløsning uden for dens rammer. Den kinesiske indskrænkethed er også tydelig idet ikke ét eneste egentligt medlem af hoffet kender noget til nattergalen, for når den „aldrig [er] blevet præsenteret ved Hoffet”, findes den jo knap nok.

Deres indskrænkethed understreges yderligere da hoffolkene antager at køer og frøer, hvis 'sang' ikke ligefrem er skøn, er nattergalen . De besidder ikke (længere) nogen umiddelbar tilgang til verden; i stedet har den kinesiske verdensopfattelse præget dem i en sådan grad at hoffets virkelighedsopfattelse overskygger den faktiske virkelighed.

Denne forvrængede virkelighedsopfattelse viser sig endnu tydeligere da damerne tager „Vand i Munden for at klukke, naar nogen talte til dem; de troede da ogsaa at være Nattergale”. For dem er ordligheden mellem legetøjet „med vand der klukker ved anblæsning” og sangfuglen der synger så smukt nok til at de tror det lyder ens.

Enhver handling tillægges også kun betydning inden for hoffets snævre fortolkningsramme, hvilket også får dem til at betegne Nattergalens værdsættelse af kejserens tårer som rent „Koketteri”.

Allertydeligst kobles virkelighedsbegrebet til autoriteter uden for individet da spillemesteren proklamerer „at det var lige saa godt som før, og saa var det lige saa godt som før.” Kun den lille pige og de fattige fiskere – det umiddelbare barn og den ukultiverede underklasse – inkluderes ikke i kineseriet og genkender skønheden når de hører den.

Dog viser kejseren sig ikke at være helt fortabt i kineseriet, for da nattergalen synger for ham, får han tårer i øjnene, hvilket fuglen anset for „den rigeste Skat”. Ligesom fiskerne formår han at genkende det skønne når han hører det.

Men åbningen til en større virkelighed er kortvarig, og da han straks efter vil ære nattergalen med sin guldtøffel, er det tydeligt at han er faldet tilbage i det kinesiske med dets absurde normer og skikke – og han forsøger da også efterfølgende at indordne nattergalen i det kinesiske ved at holde den fanget.

Men nattergalen har brug for at være fri; den „tager sig bedst ud i det grønne” .

Da kejseren af Japan sender kejseren kunstfuglen, skriver han at „Kejseren af Japans Nattergal er fattig imod Kejseren af Kinas”. For kejseren af Japan er det åbenlyst at kunstfuglen kun er en sølle efterligning, men da kunstfuglen tager den levende nattergals plads, så indser hofkineserne ikke tabet – „og saa var [kunstfuglen] jo ogsaa saa meget mere nydelig at se paa”. Kun de fattige fiskere mener at „der mangler noget”. Nu er der overensstemmelse mellem den ydre skønhed og sangens (tilsyneladende) skønhed, og sangen er nu lige så tryg, overfladisk og forudsigelig som alt andet kinesisk.

Det er spillemesteren der forklarer kunstfuglens overlegenhed: „[H]os den virkelige Nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos Kunstfuglen er alt bestemt!”. Spillemesterens forestilling om hvad kunsten – i form af kunstfuglen – skal, er begrænset. Han kommer til at stå som fortaler for den før-romantiske virkeligheds- og kunstopfattelse. For spillemesteren er gennemskuelighed og forudsigelighed kunstens adelsmærker – ligesom det er det kinesiskes kendemærker. Og spillemesterens lærde værk er så vanskeligt – eller forvrøvlet – at ingen forstår det, og så bliver det dogmatisk ligesom den øvrige kinesiske ramme.

Kunstfuglen befinder sig helt og aldeles i fornuftens hverdagsverden, men dér mangler noget, og dette noget er det uforklarlige og uforudsigelige som nattergalen står for. Kun det forklarlige lader sig kortlægge af spillemesterens fornuft, men det er ikke ensbetydende med at det er det eneste der findes. Nattergalen står i kontrast til både den mekanik der kendetegner kunstfuglen, og den mekanik der kendetegner det kinesiske; den kommer som kunst til at stå for en organisk kunst der ikke lader sig reducere og ikke lader sig sætte i bur, binde med (silke)bånd og reduceres til forudsigelige formler ­– i tråd med den romantisk organismetanke og den romantiske anelse. I Danmark lader mange af H.C. Andersens tekster sig netop læse ind i universalromantikken, hvor kunstnerne og filosofferne mente at verden var som én ureducérbar organisme, og hvis egentlige natur kun lader sig ane af de geniale kunstnere der fornemmer dens væsen.

Til slut i fortællingen ligger kejseren for døden. Han er lukket inde og forladt; dog er der endnu en lille åbning ud af det kinesiske: „højt oppe stod et Vindue aabent”.

Da Døden viser sig har den iført sig kejserens klenodier – „hans Guldkrone[,] Guldsabel [og] prægtige Fane” – og viser på den måde sin fuldstændige magt over ham. Kejserens gerninger opstiller Døden for ham, både de gode og onde, men kejseren vil ikke vide af nogen af dem – „Det har jeg aldrig vidst!” siger han – og han ønsker mere end noget andet at overdøve dem med „den store, kinesiske Tromme”. Han har altså ikke været bevidst om noget af det han har gjort men har blot været et tandhjul i det kinesiske system der i højere grad har styret ham end han har styret det, og nu da han konfronteres med sin bevidstløshed, er det uudholdeligt.

Men inden Døden når at tage kejseren med, viser nattergalen sig i vinduet, og den synger så smukt at døden opgiver klenodierne og kejseren, og på den måde viser nattergalen sig at være mægtigere end døden.

Kejseren indser efterfølgende at det var forkert at forsøge at indordne nattergalen i det kinesiske og opfatter den for første gang som ligeværdig ved at acceptere at den må „komme, naar [den] selv har Lyst”. Når den kommer lover nattergalen til gengæld at den „[vil] synge for dig, at du kan blive glad og tankefuld tillige [og] jeg skal synge om ondt og godt.”

Nattergalen som repræsentant for den naturlige, romantiske kunst har som mål at kejseren skal blive glad og tankefuld. Han skal se den virkelighed som er umulig at skue for hoffet.

Læst som en poetik er det kunstens rolle at vække tilhøreren fra en begrænset virkelighedsforståelse. Åbningen til noget større i Andersens univers er derudover forbundet med det „himmelske”, og den modtagelige tilhører, i skikkelse af kejseren, har „en Duft af noget helligt om sig” (s. 204); på den måde sammenfletter Andersen kunstens med religionen – og kunstens forløsning med frelsen.

Med formaningen „fortæl ingen, at du har en lille Fugl, der siger dig alt” (s.s.) understeges det desuden at kunsten er en privat oplevelse der ikke kan inkorporeres i et system, og den absolutte formulering alt understreger poetikkens opfattelse af kunsten og verden som en del af den romantiske organismetanke der ikke lader nogen sandheder fortrænge.

Efter kejseren som symbol på sin nye selvstændighed selv tager tøj på og ønsker sine tjenere „God Morgen”, afslutter fortælleren historien. Her er der ingen "De levede lykkeligt til deres dages ende". Læst som en poetik må det udtrykke usikkerheden der ligger i enhver udlægning af en ikke-mekanisk tekst: Hvordan kejseren fortsætter bestemmer nattergalen ikke – det er kejserens udlægning af nattergalens sang der kommer til at afgøre det.

Kunstens livgivende sang kan vise vejen ud af en begrænset virkelighed, men man må selv betræde den.

Nattergalen

   I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd at høre Historien, før man glemmer den! Keiserens Slot var det prægtigste i Verden, ganske og aldeles af fiint Porcelain, saa kostbart, men saa skjørt, saa vanskeligt at røre ved, at man maatte ordentlig tage sig...

"Prinsessen på ærten" af H.C. Andersen

I dette afsnit begynder en sæson med H.C. Andersens kendteste eventyr. Det første er også det korteste: "Prinsessen på Ærten" fra 1835.

Prindsessen paa Ærten

   Der var engang en Prinds; han vilde have sig en Prindsesse, men det skulde være en rigtig Prindsesse. Saa reiste han hele Verden rundt, for at finde saadan en, men allevegne var der noget i Veien, Prindsesser vare der nok af, men om det vare rigtige Prindsesser, kunde han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var saa rigtigt....

"Nissen hos spekhøkeren" af H.C. Andersen

Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter "Nissen hos spekhøkeren" af H.C. Andersen fra 1852.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Nissen hos Spekhøkeren
   Der var en rigtig Student, han boede paa Qvisten og eiede Ingenting; der var en rigtig Spekhøker, han boede i Stuen og eiede hele Huset, og ham holdt Nissen sig til, for her fik han hver Juleaften et Fad Grød med en stor Klump Smør i! det kunde Spekhøkeren give; og Nissen blev i Boutiken og det var meget lærerigt. 
   En Aften kom...

"Nissen og Madammen" af H.C. Andersen

Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Nissen og Madammen" af H.C. Andersen fra 1867.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

   Nissen kjender Du, men kjender Du Madamen, Gartnerens Madam? Hun havde Læsning, kunde Vers udenad, ja med Lethed skrive dem selv; kun Rimene, "Klinkningen," som hun kaldte det, voldte hende lidt Besvær. Hun havde Skrivegave og Talegave, hun kunde godt have været Præst, idetmindste Præstekone. 
   "Jorden er deilig i sin Søndagskjole!" sagde hun, og den Tanke havde hun sat i Stiil og "...

"Tolv med posten" af H.C. Andersen

Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Tolv med posten" af H.C. Andersen fra 1861.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Tolv med Posten

   Det var knagende Frost, stjerneklart Veir, blikstille. "Bums!" der sloge de en Potte paa Døren, "Pjaf!" der skøde de Nytaar ind; det var Nytaarsaften; nu slog Klokken tolv.

   "Trateratra!" der kom Posten. Den store Postkarreet holdt udenfor Byens Port, den bragte tolv Personer, ikke flere kunde der rummes, alle Pladser vare besatte.

...

"Den hellige nat" af Selma Lagerlöf

Vi er nået til årets julesæson, hvor vi i dag lytter til en lille julelegende af Selma Lagerlöf: "Den hellige nat" fra 1904. Det er en af forfatterens Kristuslegender som er en række fortællinger hvori Lagerlöf digter videre på de begivenheder som vi har hørt om i Bibelens evangelier.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

"Juleaften i hønsehuset" af Sophus Schandorph

I dette afsnit begynder vi så småt på årets julesæson, men med en fortælling der også rummer et møde med en kat. I "Juleaften i hønsehuset" af Sophus Schandorph fra 1886 møder vi skarnsungen Ludvig som forsøger at finde noget at tage sig til juleaften, og på hans vej finder han både en kat og sin helt egen form for julestemning.

Juleaften i Hønsehuset

I.

Garver-Bolette i R- Fattighus havde en uægte Søn, som hed Ludvig, og som boede hos Moderen i Fattighuset. Han gik for al være den værste Gadedreng i Byen. Naar de "fine" Drenge om Sommeren badede sig i Aaen, efter at have afklædt sig paa den lukkede Badebro, overraskedes de tidt af Garver-Bolettes Ludvig og blev af ham regalerede med...

Folkeeventyrene "Herreper" og "Per Snalter og den hvide kat"

I dette afsnit ser vi igen – og for sidste gang denne sæson – nærmere på folkeeventyrenes brug af katten. Sidste gang læste vi en kunstnerisk bearbejdet udgave af "Den hvide kat" og i dag læser vi en langt kortere mundtlig udgave fortalt af pigen Sine Olsen i Pilgård i Sir, indsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og første gang trykt i 1888. Her er de rimede digte og opmærksomheden på nøje planlagte tematikker erstattet af en ligefrem mundtlighed og enkle arketyper. Her har kunsteventyret været inspirationen der førte til digtningen af dette folkeeventyr, som jo ingen original har, men som i stadig mere forskellige udgaver har udviklet sig som grenene på et træ. Den udgave vi er endt med er blot dén som Kristensen tilfældigvis er endt med at indsamle, mens alle de øvrige udgaver for evigt er gået tabt med deres fortællere og tilhørere.

Dagens andet eventyr er indsamlet af Asbjørnsen og Moe i Norge i 1840'erne, og er et endnu mere spændende eksempel på hvordan den mundtlige kultur indoptog både andre mundtlige fortællinger og også de kunsteventyr som fortællerne stødte på. Her er "Den bestøvlede kat" og "Den hvide kat" blevet kombineret til én og samme figur. Det er et eksempel på hvad man i nutiden kunne kalde en cross-over-fanfiction: Altså en tekst hvor to forskellige fiktive universer sammenblandes. Det er et perspektiv som understreger, at selvom den mundtlige fortællings flygtighed ikke længere er dominerende i vores kultur, så har vi som mennesker ikke forandret os synderligt. Vi ønsker stadig at digte videre på og udforske de historier og universer som taler til os, men nu gør vi det ofte sammen med mennesker over hele verden i internettets fællesskaber.

Per Snalter og den hvide kat

I et land langt langt borte herfra levede for mange mange år siden en mægtig konge, der havde tre sønner, som han holdt overmåde meget af. De to ældste var også et par smukke karle, men den tredje, Per, var der ikke stor stads ved, han skulde da også gjærne være nar for de andre, og aldrig kaldte de ham andet end Per Snalter. Kongen holdt...

"Den hvide kat" bearbejdet af R. S. Feveile efter eventyret af d'Aulnoy

Blot ét år efter Perrault skrev sin udgave af "Den bestøvlede kat", skrev Marie-Catherine d’Aulnoy eventyret "Den hvide kat". I "Den bestøvlede kat" er katten en hjælper i kraft af sine nyttige katteevner, og det var også kendetegnende for hvordan katten blev anskuet i Europa indtil da. I kontrast hertil er d'Aulnoys hvide kat primært karakteriseres ud fra sin sofistikerede elegance. I 1698 var dette en ny tilgang til katten som figur i litteraturen, og det afspejlede kattens nye rolle i især det franske samfund. Katten var ikke længere kun et nyttedyr men også et kæledyr, og især de franske adelsdamer fremhævede i disse år kattens fortrin. d'Aulnoys hvide kat er det tidligste eksempel på den menneskegjorte kat som en karakter der kan vække den mandlige hovedpersons romantiske interesse. Netop denne kønsfordeling er kun blevet styrket siden, og katten tilskrives i dag stadig meget ofte feminine egenskaber.

I dag læser vi R. S. Feveile omarbejdede udgave af eventyret med titlen "Den hvide kat eller lykken følger den kække" fra 1875.

I. Kongen og prins Manfred

„Sundhed og godt humør tillige

det er den bedste skat, du kan få;

hvad hjalp dig hele verdens rige,

kunne af glæde dit hjerte ej slå?

hvad giver livet først god kulør?

sundhed, min ven, og et godt humør!"

 

Ding — dang! ding dang! ding dang! Sørgelig lød hver morgen og aften...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 12-14 af 14

I dette afsnit læser vi sidste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Dette var sæsonens sidste afsnit. Næste sæson kommer til at handle om katte i litteraturen. På genhør.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 8: Blomsternes vals" fremført af United States Air Force Band i 1996.

12. I Dukkernes Rige

Marie betænkte sig ikke paa at følge Nøddeknækkers Opfordring. Hun forstod godt, at han ønskede at vise hende sin Taknemmelighed. og hun var spændt paa at se alle de Herligheder, som han havde Adgang til. Derfor sagde hun: »Jeg følger Dem gerne, Hr. Drosselmejer, dog maa det ikke tage alt for lang Tid, da jeg endnu ikke ganske har udsovet.« »Lad os...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 8-11 af 14

I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 4: Trepak: Russisk dans" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

8. Fortsættelse af Eventyret om den haarde Nød

Den næste Aften fortsatte Assessoren sin Fortælling. Se, nu forstaar I vel, Børn, hvorfor Dronningen lod den skønne Prinsesse Pirlipat saa omhyggelig bevogte. Drosselmeyers Maskiner hjalp aldeles ikke mod den kloge og erfarne Fru Muserinks. og Hoffets Astronom, der tillige var Overstjerne-tyder, lod sig forlyde med, at kun...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 5-7 af 14

I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 2: March" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

5. Kampen

»Slaa Generalmarchen, min trofaste Trommeslager!« raabte Nøddeknækker med kraftig Røst, og straks begyndte Trommeslageren at slaa Hvirvler paa Trommen, saa det rigtig smældede mod Ruderne i Glasskabet. Saa knagede og bragede det derinde, og Marie saa, hvorledes Laagene paa alle Æskerne, hvori Frits’s Soldater laa gemt, sprang op, og Soldaterne rejste sig og...

"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 1-4 af 14

I dette afsnit læser vi sæsonens sidste julefortælling: E.T.A. Hoffmanns Nøddeknækker og musekonge, der blev skrevet i 1816. Værket overskygges i dag af Peter Tjajkovskijs balletadaptation fra 1892 som vi også vil lytte til undervejs.

E.T.A. Hoffmann var en del af den mere dystre romantik i Tyskland hvor han var en af de tidlige forfattere til de genrer vi nu opfatter som fantasy og gotisk gys. Især hans fascination af det makabre påvirkede mange senere forfattere såsom Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire og H.C. Andersen. I modsætning til de romantiske forfattere der tilstræbte den mere højtidelige enhedstanke, gled Hoffmann mellem højtidelighed, realisme og det groteske – og det gør hans bekendtskab langt mindre bedaget end mange af hans samtidige.

Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 1: Miniature Overture" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.

1. Juleaften

Det var en fast Regel, at paa den 24. December maatte Professor Staalkvists Børn ikke sætte
deres Fod i det mellemste Værelse og endnu mindre i den fine Stue, som stødte op dertil. I den bageste Stue sad Frits og Marie og krøb sammen i en Krog; Mørket var begyndt at falde paa, og de følte sig helt uhyggeligt til Mode, da der, som sædvanlig paa denne...

"Peters Jul" af Johan Krohn

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Johan Krohn: Peters Jul. Den udkom i 1866 og har med sin senere udbredelse været en hjørnesten i den danske opfattelse af hvad en autentisk jul er.

I dagens afsnit lytter vi til gæsteoplæseren Kasper Vesth.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Illustration fra Wikimedia Commons under følgende licens: Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International.

I. Før Julen

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid,

Og saa maa Julen komme.

Min Faer hver Dag i Byen gaaer,

Og naar han kommer hjem, jeg staar

Og seer hans store Lomme.

 

Paa Fatters Bord forleden Dag

Jeg saae et yndigt lille Flag;

Og det jeg ikke glemmer!

Papir han klipper...

"Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf

I dette afsnit læser vi en julefortælling af Selma Lagerlöf: Legenden om juleroserne. Den udkom første gang i 1909 og er en af de mange legender og fortællinger som Lagerlöf skrev gennem sin karreire. Gennem århundredet der er gået siden sin udgivelse har den etableret sig som en af de klassiske skandinaviske julefortællinger som endnu bliver læst højt rundt omkring i denne tid.

Samme år som Legenden om juleroserne udkom, blev Lagerlöf den første kvindelige modtager af Nobels litteraturpris og markerede sig dermed som et ikon for den kvindefrigørelse der foregik i kunsten i denne periode. Hun hørte til symbolisme-strømningen i Sverige der efter årtier med naturalismens insisteren på det verdslige, indoptog elementer fra romantikken og altså igen interesserede sig for det metafysiske og det evige. For Lagerlöf udmøntede det sig i længslen som en kernefølelse, og troen og naturen som tilbagevendende elementer – og det kommer vi også til at være vidne til i dagens fortælling.

Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.

Legenden om Juleroserne

Røverkællingen, der boede i Røverkulen oppe i Göingeskoven, havde en Dag begivet sig paa Tiggergang ned til Landsbyerne paa Sletten. Røveren selv var en fredløs Mand; han turde
ikke forlade Skoven, men nøjedes med at ligge paa Lur efter de vejfarende, som vovede sig der igennem. Men paa den Tid var det kun smaat med rejsende i det nordlige...

"Fyrtøjet" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi det første af H.C. Andersens eventyr som efterfølgende opnåede ikonisk status, og som er blevet genfortalt utallige gange i forskellige medier. Det indgår i Andersens første eventyrsamling til børn, og han skrev under arbejdet til sin mentor B.S. Ingemann, at "jeg troer, de lykkes mig. Jeg har givet et Par af de Eventyr, jeg selv som Lille var lykkelig ved, og som jeg ikke troer ere kjendte; jeg har ganske skrevet dem saaledes, som jeg vilde fortælle et Barn dem." Da han først var kommet længere skrev han i et andet brev: "det er mit udødeligheds Værk!"

Og han fik ret. Dette første hæfte indeholdt eventyrene "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lilla Idas blomster", og de fleste af disse kender flertallet af danske børn stadig til.

H.C. Andersen skrev selv at Fyrtøjet var inspireret af en historie han havde hørt som barn, og det er da også en variation over en folkeeventyrsformular som ses både i Danmark og udlandet. Folkemindesamleren Svend Grundtvig karakteriserede den som eventyrtype nr. 6 med navnet "Anden i lyset". Også Brødrene Grimm indsamlede en variation som har titlen "Det blå lys". Den mest markante udgave er dog eventyret om Aladdin i 1001 nat, som vi tidligere har læst her i Forlæst. Andersen var fortrolig med både den første danske oversættelse fra 1750'erne og ikke mindst med Oehlenschlägers genfortælling fra 1805. Og allerede i 1835 bebrejdede Carsten Hauch da også Andersen, at eventyret var "en Efterligning af et bedre Digt, nemlig Alladins Lampe." Om det frarøver nogen af værkerne noget at de har disse lighedstræk, må være op til dig.

Ordliste

Tornister: Rygsæk

Tog paa Comedie: gik i teatret

Cavalier: person, der er meget velklædt, optræder fornemt, lever flot o.lgn.

Vandstøvler: vandtætte støv­ler

Cachotten: fængslet

Skjødskind: læderforklæ­de

Fyrtøjet

Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækel, hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: "god Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort...

"Dødningen, et fynsk folkeeventyr" af H.C. Andersen

I dette afsnit læser vi endnu et tidligt eventyr af H.C. Andersen, Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr. Andersen har endnu ikke fundet formen som man især kan se på den stilforvirring vi støder på undervejs, som også samtidens anmeldere beklagede sig over.

Også B. S. Ingemann, der i en årrække var Andersens mentor, mente at han endnu ikke havde fundet den form han ledte efter, og han skrev følgende til Andersen: "Hvad Eventyret angaaer, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortæller eller skildrer uden at ville være humoristisk eller satirisk. Til slige [sådanne] Barneeventyr er den simple, naive, hjertelige Fremstilling vist den heldigste, hvorimod man ved selv at raillere [gøre nar] med, hvad man fortæller, aldeles forfeiler Øiemedet og selv tilintetgjør al Virkning og poetisk Illusion. [...] Den uskyldige Barneverden, man vil føre Phantasien tilbage til, maa man først selv heelt hengive sig til, naar man vil fremkalde den for Andre. At De dertil er istand, seer jeg paa enkelte Steder; men denne Tone har De ikke vedligeholdt"

I kommende eventyr kommer vi til at se at Andersen lyttede.

 

Ordliste

Françaiser: Selskabsdanse

fugtige: berusede

Løgtemænd: Lysfænomen over moser som i folketroen er resultatet af overnaturlige væsner

Fårekyllingen peb: Varsel om død ifølge folketro

brustne: livløs

hogartske: Om maleren William Hogarth som især var kendt for satiriske motiver

Harlequin: En figur i folkekomedien som både kunne optræde dum og udspekuleret

argantisk Lampe: petroleumslampe

Forbud paa: varsel

Løibænken: Polstret bænk

Sveddug: Klæde til at dække den afdøde

kvægende: oplivende

besprængte: overstænkede

Ærts: malm

Bulbider: Bidsk hund

Drabanter: livvagter

erholdt: modtaget

Turandot: Fortælling om en grusom prinsesse fra 1001 nats eventyr

Werther og Siegwarth: Henvisning til "Den unge Werthers lidelser" af Göethe og "Siegwart, eine Klostergeschichte" af J.M. Miller

Schlafrock: slåbrok

Beenrade: skeletter

Bolle: bowle

ret lystigt: med alle kræfter

hvalte: hvælvede

Marelokker: hårlokker fra Maren der ifølge folketroen forårsager mareridt

claurensk: Om H. Clauren der skrev sentimentale romaner

huldsaligt: venligt

Dødningen, et fynsk folkeeventyr

   Omtrent en Miil fra Bogense finder man paa Marken i Nærheden af Elvedgaard, en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst. I gamle Dage skal der have været to, og man fortæller, at Frederik den Anden har besøgt dette Sted, for at see denne Mærkelighed, og at de i denne Anledning vare udskaarne i...

"Tællelyset" og "Dykkerklokken" af H.C. Andersen

I dette afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil påbegynde en kronologisk rejse gennem alle H.C. Andersens eventyr og historier. For variationens skyld vil dette være den første af 8-10 sæsoner der når igennem de 214 tekster han nåede at forfatte.

I dag starter vi med en kontroversiel tekst, Tællelyset, som blev fundet i Rigsarkivet i 2012 og sandsynligvis er forfattet af H.C. Andersen da han var teenager. Dog er der også nogle fagfolk der betvivler at teksten virkelig er skrevet af H.C. Andersen. Det er ikke noget fantastisk eventyr, men i løbet af de mange eventyr og historier vil vi netop se hvordan eventyrdigteren udvikler sig, og allerede her ser vi et eksempel på den måske mest andersenske genre af alle: Tingseventyret.

Dagens andet eventyr er Dykker-klokken som er et eventyr på vers. I samtiden var selv lange rimede fortællinger helt normale, men det har vi i de mellemliggende snart 200 år vænnet os af med, og heldigvis var det også en form som Andersen hurtigt lagde bag sig. Her ser vi det tidligste eksempel på Andersens fascination af ideen om havfolk som blev vakt af en af hans tidlige teateroplevelser i form af Ferdinand Knauers romantisk-komiske trylleopera Das Donauweibchen som han så som syvårig på Odense Teater. Motivet husker vi naturligvis bedst i dag fra Den lille havfrue, som vi allerede har læst i forrige sæson.

 

Ordliste

Praas: tyndt, dårligt tællelys (DDO)

Elegie: musikstykke med vemodig stemning (DDO)

Cothurner: fodbeklædning anvendt af skuespillere i den antikke tragedie; højtidelig, retorisk, patetisk, især højtravende, svulstig, opstyltet udtryksform (ODS)

"Ihr' Hoheit": Deres Nåde

"Und immer weiter": Og altid videre 

Herrehe: dss. herre-jemini (ODS)

Tappenstreg: militært signal som om aftenen der signalerer at soldater skal gå til ro (DDO)

Recensenter: anmelder (DDO)

Non: laveste karakter for en bestået eksamen (DDO)

Præ: topkarakter med særlig udmærkelse (DDO)

aarle: tidlig om tidspunkt på dagen (DDO)

"Ha sieh! ha sieh! im Augenblick, hu, hu! Ein gräßlich Wunder!": "Se! Lige nu sker der et hæsligt mirakel" Fra Cf. Bürgers "Leonore".

Carmen: digt, især lejlighedsdigt (DDO)

Tællelyset

Til Madam Bunkeflod

fra hendes hengivne

H.C. Andersen

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte...