Rejsefører

Rejsefører

Efterhånden som Forlæst vokser sig større, vil jeg her hjælpe dig med at finde frem til de fortællinger som du bedst vil kunne lide, hvadenten det baserer sig på forfattere, tematikker, genrer, grundstemninger eller noget helt femte.

Lister

Hvor skal vi hen?

   H.C. Andersens eventyr og historier

   Johannes V. Jensen myter i udvalg

Værker

Askepot

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i størstedelen af verden. Er især kendt i Charles Perraults og Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering

Den lille havfrue

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1837.

Grantræet

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Hans og bønnestagen

Folkeeventyr der især er kendt i Joseph Jacobs udgave fra 1890. Hovedpersonen Jack er også hovedperson i mange andre folkeeventyr hvor hans rolle også er som den snarrådige og ofte amoralske trickster.

Junglebogen

Fortællinger af Rudyard Kipling. Mange omhandler den forældreløse dreng Mowgli som er opfostret af ulve, og de resterende fortællinger er forskelligartede dyrefabler.

Lille Kylling

Fabel der kendes helt tilbage i antikken om en kylling der er overbevist om at himlen er ved at falde ned. Indsamlet i Danmark af Just Mathias Thiele.

Mowglihistorier

Samling af de fortællinger fra Junglebogen og dens fortsættelse der omhandler drengen Mowgli. Skrevet af Rudyard Kipling.

Rapunzel

Eventyr der siden 1600-tallet er nedskrevet i forskelligartede udgaver i Europa. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave.

Skønheden og udyret

Fortælling som kan genfindes i forskelligartede udgaver i hele den vestlige verden. Er kendt i Jeanne-Marie Leprince de Beaumonts udgave og i utallige moderne adaptationer.

Snedronningen

Eventyr af H.C. Andersen skrevet og udgivet i 1844.

Snehvide

Folkeventyr som kan genfindes i forskelligartede udgaver i både Europa, Afrika og Mellemøsten. Er især kendt i Brødrene Grimms udgave og i Disneys filmatisering.

Tornerose

Folkeeventyr der især er kendt i Europa. Brødrene Grimms udgave og Disneys filmatisering er de udgaver flest i dag kender til.

Troldmandens lærling

Digt af Johann Wolfgang von Goethe fra 1797 om en troldmandslærling der forsøger sig med en besværgelse han ikke kan styre. Bygger på en fortælling helt tilbage fra antikken som er bevaret i Lukians Løgneren.

Forfattere 🔗

Brødrene Grimm

Brødrene Grimm – Jacob (1785–1863) og Wilhelm (1786–1859) – var to tyske folkemindesamlere. Du kan læse mere om Jacob Grimm og Wilhelm Grimm i Den Store Danske Encyklopædi.

Charles Perrault

Charles Perrault (1628-1703) var fransk eventyrforfatter. Du kan læse mere om Charles Perrault i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Evald Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var folkemindesamler. Du kan læse mere om Evald Tang Kristensen i Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Biografisk Leksikon og på Wikipedia.

Giambattista Basile

Giambattista Basile (1566-1632) var italiensk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere på Wikipedia.

H.C. Andersen

H.C. Andersen (1805-75) er uden tvivl den kendteste danske forfatter, og især hans eventyr bliver stadig ivrigt læst i både ind- og udland. Du kan læse mere om H.C. Andersen i Den Store Danske EncyklopædiHistorien om børnelitteratur, Dansk litteraturs historie og på Forfatterweb (kræver abonnement). På Forlæst finder du også en oversigt over alle H.C. Andersens eventyr og historier.

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont

Jeanne-Marie Leprince de Beaumont (1711-1780) var fransk forfatter. Du kan læse mere om Beaumont på den engelske Wikipedia.

Johann Wolfgang von Goethe

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof. Han er især kendt for Den unge Werthers lidelser og Faust. Du kan læse mere om Goethe i Den Store Danske Encyklopædi, på Wikipedia og Forfatterweb (kræver abonnement)

Johannes Østrup

Johannes Østrup (1867-1938) var dansk orientalist, folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Østrup i Den Store Danske EncyklopædiDansk Biografisk Leksikon og på Wikipedia.

Joseph Jacobs

Joseph Jacobs (1854-1916) var en australsk folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Joseph Jacobs på den engelske Wikipedia.

Just Mathias Thiele

Just Mathias Thiele (1795-1874) var forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere om Just Mathias Thiele på Wikipedia.

Lukian

Lukian (ca. 120-180) var græsk satirisk forfatter. Du kan læse mere om Lukian i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Mathias Winther

Mathias Winther (1795-1834) var folkemindesamler og forfatter. Du kan læse mere om Mathias Winther på Wikipedia og i Dansk Biografisk Leksikon.

Peter Christen Asbjørnsen

Peter Christen Asbjørnsen (1812-1885) var norsk forfatter og folkemindesamler. Du kan læse mere på den norske Wikipedia.

Rudyard Kipling

Joseph Rudyard Kipling (1865-1936) var en engelsk forfatter som især er kendt for sin børnebog Junglebogen. Du kan læse mere om Kipling i Den Store Danske Encyklopædi og på Wikipedia.

Nøgleord 🔗

børnelitteratur

Børnelitteraturen har altid hængt tæt sammen med synet på børn. Især med Romantikkens idealisering af barnesindet gik børnelitteraturen fra primært at være opdragende til at fokusere mere på fortællingen som en æstetisk oplevelse – som kunst. Det er dén børnelitteratur der stadig kan vækkes til live og som voksne læsere også kan blive fortryllet af.

eventyr

Eventyret er oprindeligt en del af den mundtlige fortælletradition med mange forskellige undergenrer med hver deres traditioner og troper. Romantikkens forfattere remixede mange af folkeeventyrenes elementer suppleret med deres egne idiosynkrasier, og skabte på den måde kunsteventyr vi stadig læser den dag i dag.

fabel

Genre kendt i årtusinder hvor især talende dyr indgår i en kortere fortælling med et meget tydelig moraliserende budskab.

fantastik

Fantastik er et ord med mange definitioner. Her bruges det som fællesbetegnelse for fantasy, horror, science fiction, magisk realisme og andre genrer der handler om en virkelighed ulig den gængst accepterede.

folkeeventyr

Eventyr som er blevet til i en mundtlig fortælletradition og først senere nedskrevet eller optaget. Folkeeventyr har ingen originaler men i stedet utallige variationer over den samme skabelon.

jul

Julefortællinger har typisk til formål at bringe læserne i julestemning eller få dem til at reflektere over højtiden. Klassikerne inden for genren er ofte både sentimentale og melankolske.

kunsteventyr

Eventyr som er skrevet af en bestemt forfatter. Står i kontrast til folkeeventyr.

lykkelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en lykkelig historie, så kan de findes her.

lyrik

Traditionelt kan skønlitteratur inddeles i tre hovedgenrer: Prosa, scenekunst og lyrik. Næsten alle fortællinger i Forlæst hører til prosagenren, men en sjælden gang imellem kan der optræde lyrik (og hvem ved, måske også scenekunst). Da det er gamle digte vil de næsten altid rime, men det behøver de ikke, da især nyere lyrik nogle gange kun kan skelnes klart fra prosa fordi de tvungne linjeskift ikke kun er efter sætninger og afsnit, men også i løbet af sætninger, og lyrik-teksten dermed får en flosset højremargen.

musik

Når et musiknummer knytter sig til fortællingen bliver afsnittet tagget med "musik"

overnaturlige væsner

Dyr, dæmoner og menneskelignende væsner der ikke findes i virkeligheden. Almindelige dyr der kan tale bliver i stedet kategoriseret som talende dyr.

sørgelig

Nogle gange kan fortællinger kategoriseres ud fra grundstemninger, og hvis man som læser er i humør til netop en sørgelig historie, så kan de findes her.

talende dyr

Især i eventyr og fabler optræder ofte dyr som bliver tillagt menneskelige egenskaber (antropomorfisme), og det er også et redskab som bliver brugt i meget moderne litteratur, både mere naturnære dyr, f.eks. Kaninbjerget, mennesker i dyreskikkelse, f.eks Anders And & Co, og dem med elementer fra begge lejre, f.eks. Kammerat Napoleon. Lige siden Æsops Fabler og endnu tidligere er talende dyr blevet brugt til at belyse menneskelige tematikker, og det er også ofte hvad de talende dyr i moderne fortællinger bliver brugt til, for eksempel når musene er jøder og kattene er nazister i Art Spiegelmans Maus. Overnaturlige væsner bliver kategoriseret for sig selv.

vinter

Den koldeste af de fire årstider vi oplever i bælterne på den nordlige og sydlige halvkugle tilstrækkeligt langt fra ækvator. Vinterfortællinger overlapper ofte med julefortællinger.